Mor lugter godt igen

Dagen startede helt vidunderligt – ifølge mor. Hun fik nemlig sin lugtesans tilbage. Efter sin forfærdelige coronaoplevelse med ingen smag- eller lugtesans, kunne hun lugte og smage en smule igen.

Hun startede dagen med en dejlig kop kaffe, men ingen smag- eller lugtesans var kommet frem endnu. Efter lidt tid følte hun lige pludselig et klik som næsten åbnede verden op for hende igen. Hun løb ud til mig (Clara) på badeværelset, jeg gjorde mig nemlig klar til dagen (KLOKKEN 09.00 OM MORGENEN!) og sagde “Clara jeg skal lige sniffe til dig, jeg tror jeg har fået min lugtesans tilbage, har du perfume på?” Så gavmild som jeg er, tog jeg min perfume frem og lod hende sniffe.

Efter 3 uger havde mor heldigvis fået sin lugtesans tilbage. Hun løb rundt i hele hytten, krammede alle og jublede. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det kunne høres i alle andre hytter. Hvis der havde været nogle mennesker, havde jeg ikke været forbavset over, hvis hele hotellet – gæster og personale, klagede over den høje tone. (Klokken var for guds skyld 09.00 om morgenen – ekstremt tidligt btw)

Da alle havde gjordt sig klar – især mor som gik rundt og sniffede til alt og alle, var vi på vej mod vores bil, som vi havde lejet i 3 dage. Vi havde besluttet os for at køre rundt om øen og se på nogle forskellige ting. Som sædvanlig kørte vi forbi de fleste steder (ikke fordi der var så meget at se).

Den eneste ting som vi fik gjort var at handle ind. Det havde vi det dog lidt sjovt med alligevel, fordi som sædvanlig så er Jannick jo Jannick – han lavede en bummert. Han sagde jeg ikke måtte skrive dette, meeeen selvfølgelig skal I da lige høre det. Vi var på vej ind for at handle, da vi tænkte, at vi nok skulle have en vogn. I vognen skal man som alle andre steder bruge en mønt. Åbenbart var Jannick lidt for doven til at gå ned i den anden side af de sammenkoblede vogne, så han tænkte *Jeg sætter da bare mønten i den her vogn, så jeg kan spare de 3 meter* Efter et par råb af “Jannick, nej det kan du ikke” “Jannick, den kommer til at sidde fast” endte han selvfølgelig med at gå med sin egen mening, og putte mønten i her. Som vi havde sagt 3 sekunder tidligere, sad den fast og ingen vogn sad fri til brug.

Jannick hiver og hiver i den åndsvage mønt, men den rykker sig ikke en millimeter. Heldigvis kom en stor og stærk Fransk- Polynesier hen og hev den ud med ét træk. En pinlig berørt Jannick sagde “merci” og gik småløbende hen imod indgangen.

Efter en lang handletur var vi hjemme igen og lavede en helt fantastisk frokost med cæsar salat, baguette og en masse lækkert tilbehør.

Efter frokost var 4 maver godt proppet med mad. Vi gik udenfor på terassen for at chille. Nede i vandet kom hajen igen og sagde hej (Vi er ikke helt sikre på, om det er den samme haj, så det er skam lidt foruroligende)

Mor og Jannicks relaxation var som altid alkohol – gin.

Her ser I de kedelige gin, med en meget smuk Clara og en okay-smuk Lauge i baggrunden.

Noget relaxing + lektier senere var vi på vej mod restauranten på den anden side af vejen, hvor vi spiste aftensmad i dag.

Lauge og jeg fik spareribs+pommes.

Jannick fik blue-marlin fisk med salat

Mor fik steak med salat og pommes

Vi gik trætte og mætte hjem. Lauge gik direkte i seng. Mor fik lige sniffet til de sidste ting – i frygten om at miste muligheden for det over natten. Lauge lagde sig direkte i seng. Jannick blev tæsket af Clara med en pølsepude..

En nydelig video af Jannick som bliver “gennemtæsket” af en energifuld Clara.

FAKTA

Man kan køre rundt om Moorea på ca en time. Dette selvfølgelig uden stop-overs til sightseeing og lignende.

Billeje: Vi lejede hos Albert lige overfor Manava Resort and Spa. Vi betalte 28000 XPF for 4 dages leje.

You may also like...

1 Response

  1. Anonym siger:

    Dejligt at du kan dufte/lugte verden igen .Her er helt hvidt og det er så smukt.God dag og pas på jer. 😘👴🏻👵🏻

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: