Gensyn med Moorea

Da vi kom tilbage på land efter vores tre dages catamarantur skulle vi vente på en båd, som skulle sejle os hen til en ø hvor lufthavnen er på. Da båden ankom afleverede vi vores bagage på en bagagevogn, og så steg vi ombord på båden.

Efter ankomst til lufthavnen tjekkede vi ind og taskerne vejede: 11 kg, 11 kg, 10 kg og 9 kg. De registrerede dem som 10 kg, 10 kg, 9 kg og 11 kg. Vi var derfor så heldige, at vi kunne få dem med. Clara og mor gik i en butik for at finde souvenirs, men de kunne ikke rigtig finde noget. Jannick og jeg spiste saltkringler, mens vi forsøgte at løse en skakopgave.

På flyet til Tahiti spillede jeg flight simulator på Jannicks telefon. Flyveturen varede ca en time.

Flyet landede i Tahiti – med en lidt “late” landing. Det betyder, at flyet lander lidt for sent på landingsbanen, så piloten skal bremse rigtig hårdt.

Vi tog en taxi til Manava Suite Resort igen. Vi skulle kun overnatte en nat.

Jeg troede jeg skulle dø, da internettet var virkelig dårligt! Jannick og jeg gik ned i receptionen og fortalte at internettet var skod, så sagde de: “I kan bare få routeren ved siden af”. Derefter kom der en mand og installerede en router på værelset. Internettet var derefter virkelig GODT. Det kørte 50 mbit pr sek. Det er mega godt for Fransk Polynesien. Tidligere har vi haft 3 mbit, når det har været rigtig godt. Når det har været værst 0,09 mbit.

Vi vågnede klokken 8.30. Vi havde ikke travlt, da vi først skulle tjekke ud klokken 11. Mor sagde, at vi ikke skulle have morgenmad, og vi måtte IKKE spise de små macaroons vi fik gratis ved ankomst til hotellet. Derfor var jeg igen ved at dø. Det føltes som om jeg var køresyg x 42. Jeg troede min hjerne skulle eksplodere.

Jeg fik heldigvis en mega god tunsandwich, før vi skulle stige på færgen til Moorea.

Da skibet lagde til land skulle vi finde vores taxi-mand og vores bagage. Clara blev ret søsyg af sejlturen, så hun var ved at kaste op i taxien. Heldigvis kastede hun ikke op.

Vi har lejet en mega lækker villa med privat pool og vandudsigt. Vi blev vist rundt af en dame, som hed Anaïs. Hun glemte at vise os hvor strømboksen var, hvor man skulle “klikke” på en knap hvis strømmen gik ud. Vi var så uheldige at strømmen gik ud, så vi måtte ringe til en mand, som hedder Clement, som ejer huset. Han måtte komme og vise os hvor strømboksen er.

Det er mega luksus at være her. Det er som et 10 stjernet hotel. Desværre mangler vi de ansatte… og skal selv vaske op.

Mor, Jannick og Clara havde også gensyn med Manava Resort & Spa Moorea til Happy Hour.