Pension, pandekager og pommes + 2. Ø-hop
Dagen startede tidligt om morgenen. Når jeg skriver tidligt, mener jeg ikke klokken 10.00, som jeg normalt ville sige. Når jeg skriver tidligt, mener jeg klokken 04.15 om morgenen. Hvorfor tænker I? Fordi vi skulle afsted til et andet hotel – rettere sagt en pension. I know hvad I tror – et sted hvor man bor ved nogle ældre mennesker (Ældre ligesom grannys). Jeg troede det samme, men nej det var det så ikke. Det er et sted, hvor man, ja, bor det samme sted som andre mennesker, men har sit eget rum. Forklarer mere om hvordan det ser ud senere.
Så om morgenen tager vi afsted med en taxa (den samme mand, som hjalp os med lejligheden vi sov i dagen inden). Vi er virkelig trætte på dette tidspunkt, så vi er ret så stille. Da vi kommer ind i lufthavnen sender vi vores store tasker afsted (primitivt vil jeg da nok sige. Der er ikke noget bånd).
En bummert sker dog IGEN IGEN IGEN, da vi går igennem security. Vi går alle igennem én ad gangen helt normalt. Lauge bange som altid af en eller anden grund vi stadig ikke forstår. Man skulle tro, at han gemmer stoffer eller noget i den stil lol.
Det er når taskerne kommer igennem, at der sker noget. I Jannicks taske har de voksne (JA LAUGE OG JEG TAGER INGEN RESPONSIBILITY), glemt at tage bestik og en foldekniv op. Jeg mener det når jeg siger, det var pinligt. Det ligner jo, at vi prøver på at dræbe nogle! (To clarify: Det var vi ikke… *cough* *cough*) jk 😉
Da security var ovre gik vi hen for at købe en smule morgenmad. Vi var ikke så sultne, så Lauge, Jannick og jeg fik nogle små sandwich, imens mor fik lidt blandet skåret frugt.
Mor spiste sit frugt, og så var det tid til at gå på flyet. Der var 2 rækker af to- og to sæder. Mor og jeg sad sammen. Lauge og Jannick sad sammen.
Efter en lille mellem landing i en ret så lille lufthavn, hvis man kan kalde det en lufthavn, landede vi i Nuku Hiva.

Det ser ret så øde ud, tbh. Det ligner lidt en ørken, lige når man træder ud af lufthavnen (der er ikke noget grønt på træerne og intet græs), men det bliver bedre. Vi var blevet sultne, så vi besluttede os for, at tage lidt mad i den eneste café, der er i lufthavnen. Da vi havde besluttet os for, hvad vi skulle spise, sagde vi det til kassedamen. 3/4 dele af det vi gerne ville have, kunne man skam ikke få alligevel, så vi besluttede os for at køre mod pensionen, før vi spiste (Vi har lejet en bil i de dage vi er her).

Og køresyg blev man da. En helt del. Jeg er bare glad for at Mie ikke er her hos os nu, fordi så er jeg sikker på, at hun ville dø lidt indeni, når vi kører. Be glad Mie. Be glad.
Vi ankom til et lille spisested på den anden side af vejen lidt nedenfor pensionen. Vi fik alle grillet fisk med POMMES. De har pommes alle steder, så jeg er gratefull:) Store portioner er det da. Du bliver mæt.

Vi kommer hen til pensionen. Vi får de her blomsterkranse på, så snart vi træder ind.

Der er et lille værelse med senge, som fylder hele rummet og et lille tilknyttet badeværelse. Man kan godt mærke, hvordan det lige pludselig ændrer sig fra at leve luksus til primitivt. Der er aircondition fra klokken 18.00-08.00, så når man kommer hjem fra en varm dag ude, bliver det ved med at være varmt, til klokken 18.00 om aftenen. Det er et hyggeligt sted tho, så det er ikke så slemt endnu…
En myg satte sig lige på min arm, og jeg siger dig DEN ER DØD! De kan holde sig væk fra min body. My body, my choice:)
Nå, efter vi satte os til rette og pakkede ud (mor og Jannick ofc), chillede vi resten af dagen, lige indtil de voksne besluttede sig for at vi skulle gå en tur ved stranden.
Da aftenen kom, gik vi ned til byen og fik pandekager.

Derhjemme gjorde vi os sengeklar. Mor, Jannick og jeg læste hver vores bog, mens Lauge sov. JEG LÆSTE MIN BOG FÆRDIG I DAG (På Wattpad) OG DEN VAR VIRKELIG GOD. Okay det var det:)
Bye from meeeee
FAKTA
Pension Mave Mai: Vi bookede via Hotels.com. Fem overnatninger for 4 personer med morgenmad kostede ca 3800 DKR. De er yderst venlige på pensionen, og vil gerne hjælpe med hvad end du spørger om. Det hjælper at kunne tale fransk, da engelskkundskaberne er begrænsede. Man kan betale med kreditkort. Vi var meget glade for vores ophold.
Billeje: Vi lejede via pensionen, betalte 9000XPF pr dag for en 4×4 Dacia Duster. Man behøver ikke bil hver eneste dag, da man kan gå til det hele i byen, og de dage man er på guidede ture er transport inklusiv.


Seneste kommentarer