Er der stadig kannibaler på Fransk Polynesien?

En mand der hed Stefan Hermin gik på gedejagt og blev taget til fange af kannibaler, og blev ædt. Politiet fandt hans knogler og tænder ved et lejrbål, og hans tøj blev fundet over et større område omkring lejrbålet.

En anden mand blev også taget til fange af kannibaler, men nåede at slippe væk inden han blev spist.

Jeg håber ikke, at jeg bliver spist….

Kannibaler udgør nok ikke den største risiko for at blive spist på Fransk Polynesien, men derimod er her hajer. Mor sagde: “Der er et net ude i vandet, så hajerne kan ikke komme herind til hytten, så I kan bare hoppe i”. Senere så vi, lige ved siden af vores hytte, denne sorttippede revhaj svømme sultent forbi. Vi læste, at den kun bider mennesker engang imellem!!!

Hjemmelavet avocado/tomat/løg sandwich (Homemade avocado/tomato/onion sandwich)

Vi sad ellers og spiste en dejlig frokost ude på terrassen, og vi delte lidt med fiskene. Vi så også en stor havskildpadde, men vi nåede desværre ikke at tage et billede af den. Vi håber, at den kommer på besøg en anden gang.

Fiskene elskede brød men ikke ananas…. (The fish loved bread, but hated pineapple )

Der er mange dyr på Fransk Polynesien. Jeg skriver mere om dyrelivet senere, men vil nu fortælle at der er nogle store, mærkelige krabber. Der er rigtig mange af dem, og de er så store at man kan høre grenene knække i skovbunden, når de går!

De graver store huller i jorden, og bor nede i hullerne.

Vi fik aftensmad på Moorea Beach café. Jeg fik en mega god pizza og Virgin Mai Tai drink ved siden af.

Da vi var hjemme ved hytterne var der en smuk udsigt med tusindvis af stjerner.

You may also like...

1 Response

  1. Henning Brinkmann siger:

    Flot skrevet, Lauge.
    Vi håber da ikke hajerne får smag for jer!

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: