De fem dage i villaen
Vi vågnede i det lækre hus på Moorea, hvor vi fik en mega god morgenmad. Efter morgenmaden chilede vi bare. Efter noget tid gik mor og Jannick ud for at hike – med mange flotte billeder. De så ananasmarkerne. De ananas, som laves til juice på fabrikken vi har besøgt, og som bagefter ender i min mave.
Da mor og Jannick kom tilbage efter en lang hike gik Clara og jeg i gang med at lave dykker lektier. Det skal man for at man kan få et open water pass. Vi var færdige efter cirka 1 og en halv time – det var hårdt, men vi fik heldigvis en god aftensmad, som var tapas og hvidløgsbrød. Det var et af de bedste aftensmåltider jeg havde fået i mit liv. Efter den MEGA gode aftensmad gik vi alle i seng og fik en god søvn.
Den næste dag vågnede vi igen, og jeg fik crüesli med yoghurt til morgenmad. Vi badede i poolen og chillede hele dagen. Jeg har glemt at fortælle, at vi er flyttet tilbage til vores villa, som vi kender fra tidligere. Det var en god dag, fordi det var slet ikke hårdt. Man skulle bare slappe af.

Dagen efter den afslappende dag skulle vi ud til vores dyk, som var cirka 8 meter dybt. Vi trænede at tage sin regulator ud og tilbage i munden under vand, og hvad man skulle gøre hvis ens buddy ikke har mere luft. Det man skulle gøre var, at man skulle putte sin octopus, som er en ekstra regulator, ind i ens buddy’s mund, og så skulle man holde fast i sin buddy, så man kunne komme op til overfladen. Jeg synes, at dykke er en af de bedste ting der er sket på rejsen. Efter den 45 minutters dykkertur skulle vi hjem. Vores hjem lå cirka 300 meter væk, så man kunne gå hen til vores hus, men det så ud som om at der var 100 kilometer, så vi tog bilen. Det var meget nemmere. Hvem tager også den mega lange gå-tur hen til hotellet? Det er meget hurtigere, så spilder du heller ikke 5 minutter. Nå, men efter vi kom hjem chillede og badede vi bare indtil at vi skulle spise nachos og tortillas. Det smagte godt. Efter aftensmaden gik jeg i seng (eller jeg så youtube i 2 timer), og så faldt jeg i søvn.





Vi har dykket 3 gange nu og mangler kun 2 dyk, før vi er færdige med kurset.










jeg glæder mig til at du kommer hjem 😀
er det rigtigt at i først kommer hjem om en uge fordi at i har missed jeres fly? O:
Hej timi Ja det er rigtigt og mega trist :C jeg glæder mig til at se dig igen (: