Kan man holde ferie på ferien?

Vores dejlige villa var lejet ud til Tahitianere fra Papeete denne weekend. Så vi flyttede et par dage til Manava Resort, som vi boede på i to uger i januar.

Det blev et dejligt gensyn. Manava Resort er et utroligt godt hotel med meget store og veludstyrede bungalows, en kæmpe pool – og venligt personale. Hver morgen – og flere gange om dagen – hopper vi næsten direkte fra sengen og ud i lagunen. En enkelt gang ikke så frivilligt, som det fremgår af filmen nedenfor.

Og sjovt er det, at vi nu ikke er bange for at møde hajer – faktisk er jeg lidt skuffet over, at vi slet ingen så hele weekenden. Til gengæld så vi flere gange en stor skildpadde, der måske bor lige ved siden af vores bungalow. Og lidt senere en stor moræne, som ikke vakte lige så stor begejstring…

Hotellet værdsætter vores genbesøg – for pludselig stod en tjener udenfor døren med en dejlig flaske champagne – og et lykønskningskort til Majken på hendes fødselsdag. Det er ganske vist nogle dage siden – men vi siger tak. Da han kom, havde vi allerede gang i fois gras og en undersøgelse af indholdet i den lokale vinhandels anbefalinger – så det blev en ganske munter eftermiddag.

Hotellets fordele inkluderer måne og tusinder af stjerner samt børnevenlig menu.

Udover den sædvanlige lediggang – hvordan mon afvænningen kommer til at gå? – så traf børnene en stor beslutning: de vil gerne have et Open Water PADI dykkercertifikat! Med denne beslutning følger så både øvelser og dykninger – men også et ganske omfangsrigt e-learning forløb, som Majken og jeg naturligt inddrages i – da indholdet her og der er ganske komplekst. Jeg valgte også at deltage i uddannelsesforløbet.

I de første kapitler blev jeg berørt over dykningens historie – specielt de mange lidelser som dykkere fik i forbindelse med undervandsbyggerier i fx London – inden man forstod kroppens reaktioner på dykning.

Første dags undervisning foregik på hotellets strand. Stephane fra Moorea Blue Diving gav os udførlig træning i at koble udstyret sammen og tage det rigtigt på. Iført iltflasker med et lufttryk på over 200 Bar gik vi ud i lagunen – og blev instrueret i hvordan masken tages af og på under vandet, hvordan mundstykket blæses rent igen, hvis det skulle falde ud undervejs, og hvordan man styrer sin opdrift i vandet – både med åndedræt og ved at ændre luftmængden i vores dragt. Til sidst fulgte en halv times hygge-dykning på lavt vand langs koralrevets kant, hvor dybden skifter fra 2-3 meter til 15-20 meter.

Efter tre dykninger må jeg desværre erkende, at det aldrig bliver min største kompetence eller fornøjelse. Men børnene kan – og de elsker det – de er tydeligt allerede naturlige i deres bevægelser. De skal nok få livslang fornøjelse af certifikaterne.

Med Stephanes ord: “Ce sont des poissons”.