Første ø-hop: Moorea

Dagen sluttede med kannibaler.

Men først lidt om timerne inden…

Snydt: Vi pakkede i tropisk regnvejr. Alt blev forseglet i vandtætte poser. Udenfor stod regnen ned i stænger. Brusebad. Vi var beredt!

Okay – billedet viser ikke rigtigt regnen. Og den forsvandt da også ganske helt, da vi steg ind i taxaen iført regnfrakker, mundbind, gummistøvler – eller i hverfald store vandresko. Derefter solskin igen igen. Snydt.

Færgen vi skulle med var gået i stykker! Men en venlig irsk-amerikansk-fransk-polyneser så os, og tilbød at hjælpe os over til det konkurrerende færgeselskab. Jannick blev lidt bekymret, da han insisterede på at han gik alene med Majken til billetkøb, fordi “din kone ligner en lokal – og så kan vi få rabat. Du kan vente derovre med børnene”.

Alt gik dog godt – vi fik 200 kr. i rabat – og færgen kom.

Næste stop Moorea. Med sine 134 km2 er øen kun 1/4 så stor som Bornholm. Til sammenligning er Tahiti 1045 km2 – og næsten 2x Bornholm.

Færgen var overraskende fuld. Masser af mundbind – (men “afstand” er ikke nået hertil.)

Ingen regn. Næsten ingen bølger. Skibet vuggede.

Hotellet på Tahiti (Pearl Beach) var dejligt. Vi havde to soveværelser, flot udsigt og stærkt internet. Her på Moorea ventede os en endnu dejligere oplevelse: Vi var blevet opgraderet fra vores spare-værelse til en vand-villa!

Et stort værelse – med plads til os alle – terrasse ud mod Stillehavet – og koralrevsvindue i gulvet 🙂

Herefter gik dagen med afslapning – iblandet lektielæsning, et emne, der fortjener sin egen blogpost på et tidspunkt!

Lauge udviklede sine vandakrobatevner – med Clara som dygtig fotograf:

Det blev også tid til at snorkle og se på guldfisk

Så endnu mere afslapning ved poolen. En af hotellets ansatte kom hen til os og spurgte om vi ville have nogle bananer fra hans have :-). Det blev et ja herfra.

Og så var der det med kanibalerne!

Vi bestilte bord i restauranten, og sad fredeligt og spiste grillet mahi-mahi…

Men pludselig dukkede vilde indfødte op i restauranten – heldigvis var vi på sikker afstand. Dagen endte trygt og godt. Kan det tænkes at kannibalerne vender tilbage i morgenens blogpost når Lauge skal fortælle?

You may also like...

1 Response

  1. Henning Brinkmann siger:

    Det ser søreme dejligt ud. Pas på I ikke får svømmehud mellem tæerne.

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: