Verdens farligste dyr

Flere hundrede millioner mennesker får hvert år overført sygdom fra myg, og en million mennesker mister hvert år livet pga myg.

Her i Fransk Polynesien er der utrolig mange af de små irriterende dyr. De har ikke fyldt meget på bloggen indtil nu, men de har til tider fyldt meget på vores kroppe. Især Brinkmann generne medfører en særlig lækker duft, som myggene åbenbart elsker. Ydermere er vi så heldige at få ret store og stærkt kløende stik.

Heldigvis kan man ikke få malaria i Fransk Polynesien og Dengue Fever er sjældent forekommende. Vi slipper for alvorlig sygdom, men ikke alvorlig gene.

Vi har efterhånden testet mange typer myggespray.

De første to medbragte vi hjemmefra: Autun og en utrolig stærkt lugtende DEET-holdig type fra en tidligere rejse i Asien. Vi kan konkludere at Autun ikke virkede. Den asiatiske virkede, men kun i store ildelugtende (og sikkert ikke helbredsfordrende) doser. Det samme gør sig gældende for de øvrige DEET indeholdende produkter vi har testet herovre.

I Polynesien sværger de til en opskrift, som indeholder Monoï. Olien herfra bruges til utroligt mange ting. Hårpleje, fugtighedscremer og andre skønhedsprodukter, og så også til myggeolie.

Vi har prøvet to typer; den man køber i supermarkedet, og den man køber på apotek. Vi kan klart anbefale den som hedder Stop Insectes fra apoteket. Ikke nok med den giver en blød hud (øøøh og ret fedtet – men bevirker den bliver på længe), så er det også den som bedst holder myggene væk på en naturlig måde.

Dagene i den dejlige villa på Moorea nydes i fulde drag. Vi nyder godt af, at vi kan have forskellige døgnrytmer, og vi kan nemmere være sammen uden nødvendigvis at lave det samme. Lauge elsker at svømme i poolen, mens Jannick observerer, eller smider ting i poolen han skal dykke efter. Clara laver lektier i fællesområdet og spiller musik for os. Vi svømmer og træner, samt laver mad sammen. Det ligner næsten vores almindelige familieliv, bortset fra det bedre vejr og det rigere samvær, når der ikke tilbringes 9 timer på arbejdet og i skolen. Vi savner Mie – mere og mere, og er stadig ærgerlige over, at det ikke lykkedes at få besøg af hende.

Vi besøgte en aften en dejlig restaurant anbefalet af vores vært Clement.

Te Honu Iti hvor en franskmand har lavet fransk polynesisk fusionskøkken siden 1974. Vi fik derfor en perfekt beurre blanc til lagunefisken og en perfekt stegt mør steak.

• 

• 

Både hajer og stingrays kiggede forbi og solnedgangen var spektakulær.

• 

• 

Vi har også besøgt Coco Beach restaurant, som ligger på en lille motu i lagunen. Man bliver hentet af bådshuttle, og tager efter ankomst plads ved et langbord ved vandet. Man kan bade og nyde en lækker cocktail, mens man venter på den yderst velsmagende frokost.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Det er også blevet til en mindre vandretur for de voksne.

Vi gik til Afareaitu vandfaldet. En hike på en time. Stien var stejl og glat nogle steder, men man blev belønnet med et smukt vandfald.

Det var svært at finde den rigtige afkørsel, og vejen man skal køre opad for at påbegynde hiken er utrolig hullet. Vi brugte All Trails til hjælp. Ruten er ikke afmærket, men stien er nem at følge.

I morgen tager vi på weekendophold på Manava Resort & Spa. Vi skal bo i vores kendte bungalow på stylter. Denne gang tør vi godt hoppe i og snorkle sammen med hajerne!

FAKTA

Vi har lejet vores villa via AirBnB, men det kan også gøres her: http://www.enjoy-villas-moorea.com/fr/

Der er super service, og Clement står på spring for at hjælpe. Han hjalp bl.a. med at booke vores restaurantbesøg på motu’en.