Chez Yvonne

Når man skriver blog indlæg med denne udsigt er alt godt..

Marquesas øerne er den nordligste øgruppe i Fransk polynesien. Øerne ligger ca 1600 km nord for Tahiti. Det er vulkanøer, hvilket man mærker straks efter ankomsten. Clara beskrev i sin blog fra igår at vejene er smalle og fyldt med hårnålesving. I bil forcerer man den ene bakkekam efter den anden. Bebyggelserne er få, og ligger i de mest idylliske bugter.

Vi har vores base på det eneste åbne hotel / pension på øen. Pension Mava Mai, som ligger i Nuku Hivas største by Taiohae. Byen består af få huse, et par købmænd, en kirke og en lille havn. Hver aften sejler fiskerne ud fra havnen, og vender tilbage næste morgen kl 5 med friske fisk. Fisk og frugt er det mest friske man kan spise på Marquesas øerne. Her dyrkes ikke rigtig grøntsager, og kød forsyninger er der ikke mange af. I købmanden kan man købe mad fra frys og dåsemad. Til gengæld kan man gå ud i haven og plukke modne mangoer direkte fra træet, og svælge i den lækreste tun – uden klimasamvittigheden lider.

Dagen startede kl 7. Morgenmaden på pensionen serveres på den fælles terrasse – samme sted jeg aktuelt sidder og skriver blog. Herfra har man den fineste udsigt over bugten, og de mange skibe som ligger for anker. Vender du blikket mod højre ses grønne skarpe klippetoppe.

Vi havde besluttet at køre til Hatiheu, som ligger på den nordlige del af Nuku Hiva, nærmest stik nord fra vores pension.

Første stop var Taipivai. Vi besøgte en butik, hvor de solgte håndværk. Marquesas boerne er berømte for deres evne til at udføre håndværk i træ, sten og ben.

Da de tog imod pengene så vi at de skrev håndværkerens navn ned på regningen. Ordningen er at håndværkeren/arbejderen får 40 % af prisen og 60 % går til kooperativet.

Turen ned mod Hatiheu er yderst smuk. Desværre var Clara igen plaget af køresyge, men det hjalp at få forsædet.

• 

• 

• 

Vegetationen på Nuku Hiva er fuldstændig anderledes end hvad vi har set tidligere. Her er både store golde brune tørre områder, med vissent græs – de vilde heste må spise blade fra træerne, og stor grøn frodighed.

På vejen passerede vi en gammel bebyggelse, hvor der tidligere har boet 2000 mennesker.

• 

• 

Vi havde planer om frokost hos “Chez Yvonne” i Hatiheu, da vi havde læst lovprisende ord om hendes ged i kokosmælk. Det lyder måske lidt specielt, men når nu det er så berømt….

For at opbygge appetit skulle vi først på en lille hike. I Hatiheu kan man dreje fra mod Anoho. Man kører et stykke af vejen, parkerer bilen og hiker det sidste stykke opad gennem en mangolund.

• 

• 

Vi voksne var udholdende, og efter 23 minutter (stakkels børn) blev vi belønnet med den smukkeste udsigt ud over bugten ved Anoho.

Frokosten var velfortjent og ventede hos Yvonne…

Vi har efterhånden lært en ting: Portionerne på Fransk Polynesien er STORE. Her ses f.eks. tre portioner. Den står på den berømte ged i kokosmælk, Fisk i karry og et miks af paneret og grillet fisk, samt indbagte flodrejer. Dertil ris, fritter, fruit a pain og noget udefinerbart – som dog smagte fint.

Det var yderst lækkert! Særligt geden og fisken i karry! Hvis du skulle befinde dig i Hatiheu på Nuku Hiva/ Marquesas øerne i Stillehavet så læg vejen forbi Chez Yvonne.

Vi aftalte, at næste gang vi skal på restaurant bestiller vi blot 2 portioner til deling.

Eftermiddagen stod på afslapning og lektielæsning. Nogle havde lyst til at brænde krudt af på stranden.

• 

• 

Til aften gik vi ned ad bakken og drejede til højre. Efter ca 200 m kom vi til det lokale pizzaria.

• 

• 

FAKTA

Køreturen fra Taiohae til Hatiheu tager ca 1 time. Vejene er som sagt snoede og med stigninger, men pæne/jævne. Man kan sagtens køre selv.

Det er en god idé at læse lidt om det man passerer inden afgang. Europæiske/danske telefoner virker ikke på Fransk Polynesien. Det kan være en god idé at købe et VINI datakort til telefonen.

Chez Yvonne åbner kl. 11. Maden er som sagt rigtig god og meget fair priser. Vi spiste 4 mand for 7000 XPF. Husk portionerne er store.