En verden nedenunder

Luk øjnene og forestil dig:

Stilhed, bortset fra lyden af bobler som stiger til vejrs. Vægtløshed. Ro. Lunt 25 grader vand indhyller dig. Utrolig skønhed hele vejen omkring dig. Utallige smukke fiskearter og koraller hvor end du kigger.

Tak, til franske Jacques Cousteau, som var med til at udvikle metoden som gjorde dykning med ilt mulig, og åbnede en helt ny verden for os.

Vi havde lavet en aftale med Moorea Blue Diving. Vi skulle møde kl 12.30, og der ventede et family-dive, hvor vi alle fire skulle ned under overfladen sammen. Et introduktionsdyk til Lauge, Clara og Jannick. Samtidig et opfriskningsdyk til Majken, som er indehaver af et 20 år gammelt Open Water Padi certifikat, som ikke brugt meget de sidste mange år.

To rare instruktører stod for vores oplevelse og ikke mindst sikkerhed. Først fik vi udleveret passende udstyr.

Veludstyrede gik vi i båden. Vi skulle sejle ca 5-10 minutter til Cook’s Bay, hvor dykket skulle foregå. Planen var 30-40 minutter under vandet. Succeskriteriet var at alle skulle have en god oplevelse.

Undervejs fik vi god instruktion. Hvordan virker BCD vesten, hvordan trækker man vejret gennem regulatoren, hvordan tømmer man sin maske for vand og vi lærte basale undervandstegn.

Lauge spurgte om der var hajer, og vi fik at vide, at bugten var haj fri. Det beroligede den seje 10 årige dykker.

Familien meldt klar til dyk!

Launch foregik ved at kaste sig bagover fra bådens ræling, og det klarede alle i fin stil.

Jeg ville ønske jeg kunne vise smukke billeder fra vores dyk. Desværre er en af tingene vi har glemt hjemme GoPro kameraet! Jeg tænker et nyt må købes, når vi er tilbage i Papeete, så vi ikke går glip af fotodokumentation senere på rejsen.

Det var en utrolig oplevelse. Vi havde hele tiden en stime af fisk omkring os. Vores ene instruktør havde brød med ned til fiskene, så de stimlede omkring os. I starten blev vi fulgt af en flot stor Trigger fish. Dens store tænder ser altså alligevel rimelig skræmmende ud på nært hold. Vi så også en kæmpe havskildpadde og oplevede et parringsritual blandt en kæmpe stime fisk. Vi fik lov til at holde en art søpølse, som sugede sig fast til hænderne.

Børnene og Jannick var så dygtige, og fandt sig til rette i vandet med det samme.

Jeg brillierede selvfølgelig med at blive søsyg – UNDER vandet, så endnu engang kan jeg sætte kryds ved at have kastet op ud gennem en dykkerregulator. Og ydermere en 3-4 gange i overfladen. Jeg kan bekræfte at fiskene også spiser opkast!!

Lauge og Clara var med det samme klar til at booke det næste dyk! Så succeskriteriet opfyldt…. trods opkast!

Resten af eftermiddagen stod på restitution for den forkvalmede, afslapning og leg.

Nogle var ikke færdige med at dykke
Karaoke!
Projekt kokosnød næsten i mål
Skål for de nye dykkere

You may also like...

2 Responses

  1. morfar siger:

    I trives da både over som under vandet.
    Man kan ikke se karaoke – den er måske blevet slettet af censuren?

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: