RAIN forest

Vi forsøger at holde os aktive hver dag. Vi svømmer og laver Chloe Ting øvelser på gulv (den indkøbte yogamåtte er snart slidt op). Fysiske udfoldelser kombineret med oplevelser er dog de bedste, men de tiltaler primært de to voksne rejsefæller. Den yngre generation befinder sig bedst i hi = et dunkelt aircondition nedkølet rum, hvor man kan gemme sig under dynen med henholdsvis computer gaming og læsning.

Vores lodge på Raiatea skulle privatiseres af produktionsholdet for den franske udgave af “the Survivor”, og vi skulle derfor flytte til en ny lodge de sidste par dage på øen.

Vi hoppede på cyklerne, for at tage på inspektion af den nye lodge. Det blev til 24 km i bagende sol med et pit stop i centrum, hvor vi fik frokost på en kinesisk restaurant.

Dagen efter fik vi lov til at låne bilen fra lodgen kvit og frit. Vi havde planlagt, at forsøge os med en hike. Vi havde læst om 3 vandfalds hiken. Man blev anbefalet, at hyre en guide til denne hike, for ikke at fare vild. Vi tænkte, at vi ville gøre et lille forsøg selv. Vi kunne jo altid vende om. Skæbnen ville, at internettet ikke virkede på lodgen om morgenen, så vi kunne ikke hente det digitale wiki loc kort for hiken. Jeg havde dog læst, at man skulle køre til vej-sten PK6, og derfra køre op ad en grusvej, hvor hiken startede.

Vi fandt den korrekte vej, men besluttede at parkere bilen tidligt på grusvejen, da den ikke var specielt godt farbar, især i en lille bil uden 4 hjulstræk. Desuden regnede det lidt, så vejen var glat.

I stedet hoppede vi i vandreskoene og gik opad grusvejen, som kun var ca 500 m lang. Langs med vejen er der plantet adskillige frugttræer, som bugnede af frugter. Kombinationen af rigelig regn og sol er guf for frugttræer.

For enden af grusvejen var vi en anelse i tvivl om hvor hiken startede. Der er ingen skiltning. Vi så dog en betrådt sti, som startede med at man skulle krydse en ret livligt strømmende flod. Vi kiggede lidt spørgende på floden… hvor pokker var trædestenene? Jeg hoppede entusiastisk ud i vandet, og forsøgte at krydse. Midtvejs blev vi mødt af en lille gruppe, som var på vej den modsatte vej. Guiden rådede os kraftigt til at skifte sko, da fødderne ville blive våde mange gange. I øvrigt sagde han: Kryds floden og drej til højre – ikke venstre.

Heldigvis havde vi været forudseende og havde medbragt badeskoene. Dem skiftede vi til og vadede så frejdigt ud i vandet. Vi huskede at dreje til højre og fulgte en snæver og tæt bevokset jungle sti.

Forestil dig total stilhed bortset fra regnens trommen mod trætoppenes blade og flodens sagte rislen. Tæt grøn bevoksning omgiver dig totalt. Fugten hænger i luften og driver ned af dig med det samme. Lyden af dine svuppende skridt gennem skovbunden, mens du arbejder dig langsomt op og op over væltede træstammer og store sten. Velkommen til regnskoven! Fantastisk. Jeg følte mig som Indiana Jones på ekspedition… Jeg kunne næsten høre titelmelodien spille inde i hovedet… da da da daaaa da da daa

Navigationen var ret svær pga den manglende skiltning og adskillige kryds af floden, men indimellem er der små stenvarder og fodspor til at lede en den rette vej.

Vi klarede at nå frem til første vandfald – ud af tre. Derfra kunne vi ikke finde den videre færd, og besluttede at vende om.

Sikke en oplevelse. Vi overvejer at give det et nyt forsøg med downloaded vandrekort og børnene. Man kan bade ved det tredje vandfald, og for at komme derop skal man klatre op af en klippeside…

Sidste dag på Raiatea Lodge hotel blev brugt på kajaktur ud til en lille øde motu (ø), som ligger 15 min sejlads fra lodgen. Her finder man hvid sandstrand, smukt blåt vand og palmer. Meget romantisk.

Om eftermiddagen flyttede vi til Villa Ixora, hvor vi er flyttet ind i to bungalows ved siden af hinanden. Et hyggeligt lille sted lige ned til vandet. Ikke helt samme standard som Raiatea Lodge hotel, men stadig rigtig fint. Restauranten på stedet er yderst velanmeldt, så der glæder vi os til at spise inden længe.