Reef Island

Havregrød blev det til morgenmad. Jeg er seriøs når jeg siger, at jeg har savnet det.

I dag var den første ikke-regnvejrsdag, så vi havde valgt, at vi skulle tage ned til “Reef Island”. Det er et sted med masser af koraler, hvor man kan snorkle. Nogle koraler stikker 2 meter op i luften. Der er krystal-blå vand med masser af fisk.

Vi blev hentet af Leon, som også styrede båden og lavede mad til os og andre mennesker på turen. (Det skal lige siges, at vi blev hentet 08.15, så tænk lige over hvor tidligt jeg skulle op)

Da vi var kommet til havnen, skulle vi med speedbåd i 1 time. Mange mennesker elsker speedbådstur: Vinden i håret, dejlig udsigt, vand lige nedenunder dig og skønne bølger – nej, det er ikke mig. Desværre havde vi ikke fået taget søsygepiller, så jeg fik det virkelig dårligt. Mit hår piskede Lauge i ansigtet. Vandet under dig sprøjtede op på dig. Bølgerne kan I nok også godt regne ud, at det ikke var til nogen hjælp. Og udsigten fik jeg ikke nydt, da jeg til sidst endte med at falde i søvn.

Vi ankom til Reef Island. Det første vi gjorde var at tage de ting vi skulle bruge med fra båden og op på land. Det næste var at snorkle. Vi var desværre gået for langt ned, så der var ikke lige så mange koraler der, som ved de andre. MEN det var stadig utrolig smukt.

Vi fik en lille snack: Vandmelon og kokos.

Tbh så er det lidt pinligt, fordi vi skal næsten hele tiden mindes om, ikke at stå under palmerne med kokosnødder. “Be careful, coco” siger de.

Vi gik fra den ene slags ø til den anden. Det var på med badeskoene, og så går du bare lige igennem. Det var ret nice.

Korallerne stikker 2 meter op over havets overflade efter et vulkanudbrud, hvor de tektoniske plader forskubbede sig i forhold til hinanden netop her.

Der var en lille overraskelse, og det var muslinger. Vi kunne være med til at finde muslinger, og så ville “guiden” eller hvem hun er, gøre det klar med lidt lime.

Det her lyder ik specielt lækkert, men vi endte med at smage på den lever, navle/mave og læbe. Det var ikke så slemt, som det lyder. Det smagte bare af citrus lol.

Efter det gik vi over til en ny ø, hvor vi skulle spise. Det var lækkert mad: Stegt kylling og fisk, ris og Sashimi (rå tun med grøntsager). Det var virkelig god mad.

Banan/kokoskage til dessert

Ved slutningen af måltidet kom hajerne og sagde hej (haj, lol).

Man kunne også få lov til at flette noget af en taske og få med hjem. Det gjorde mor og jeg.

Omkring 16.10 var vi på vej tilbage. Men inden vi skulle med bilen igen, stoppede båden FORDIIIIIIII… Vi skulle snorkle igen. MED MASSER AF FISK. Bare kig:

Vi tog også ud og så på delfiner! De var mega tæt på.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive så detaljeret, men vi fik lidt travlt, da vi kom i bilen igen. Vi har jo fået en mand til at lave mad til os om aftenen, og det kommer de med 18.30. Vi var først tilbage omkring 18.40, så vi kørte forbi og hentede maden på vejen tilbage.

Da vi var hjemme, tog vi et much needed bad. Aftensmaden var ris med Thailandsk bøf.

Bye from meeeee

Fakta:

Vi havde fået ekskursionen med Pa’ati tours anbefalet af vores udlejere, som også havde givet os Leons telefonnummer. Vi kontaktede ham på imessage: +689 87792463. Pris: 8000 xpf pr voksen og halv pris for børn, alt inklusiv.

You may also like...

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: