Må jeg se Deres udrejsetilladelse!

Fire hjemrejseklare danskere står foran fransk embedsmand 90 minutter før flyafgang: “De står ikke på Højkommissariatets liste! De kan ikke boarde! Prøv igen om en uge. Ansøg straks online i aften om udrejsetilladelse – fristen er seks dage før afrejse.”

Teamet – en time før chokket

Humøret skiftede hurtigt fra overraskelse til vrede og derfra til tristhed, da det gik op for os, at der ikke var noget smuthul. Vi talte rimeligt pænt til den lokale chef, men måtte til sidst erkende, at selvom vi havde styr på alle Coronaprøver – havde vi ikke opdaget, at det franske Haut Commissariat skal godkende både ind- og udrejser. Vi skal have et såkaldt “Motif impérieux” for at kunne rejse.

Vaimahuta vandfaldet – bemærk regnbuen

En ekstra uge i paradis – mens det fortsat er aprilkoldt i Danmark. Man må ikke klage. Og vi sadlede derfor om – bookede os ind på Tahiti Pearl udenfor Papeete – samme hotel, som vi ankom til den 5. Januar.

Vi elsker regnbuer

Det er blevet til en god ekstra oplevelse. Vi lejede en bil og har udforsket Tahiti, vandret til endnu et vandfald, set verdens farligste surf-bølge, set på lyserøde kirker, spist chokoladekage – og om aftenen besøgt nogle af øens gode restauranter – Le Sully, Le Grillardin – og Papeetes svar på Street Food: en parkeringsplads med foodtrucks, der her hedder “Roulottes”.

Tahiti Nui set fra Tahiti
Le Sullys menu har det hele


lidt flovt men dejligt at spise importeret fisk
Vi overraskede børnene med chokoladekager
Hvad skriver man her?
Hyggelig Street Food

Men først og fremmest har vi nydt at svømme i Stillehavet, lege i brændingen (særligt Lauge) og i hotellets dejlige pool. Der er også blevet sovet længe og lavet motion i værelsets aircondition.


Klar til havbad – masken kastes lige før vandgang


Teahupoo – verdensberømt for sine farlige bølger
Den farlige bølge…
Farlig hvorfor? Bølgen er 8 meter høj, men kun 1 meter under surferen er skarpe koralrev!

Nu er udrejsetilladelserne kommet på plads – (vores ansøgninger bugnede af stærke “Motif impérieux”).

Søndag morgen kører vi igen til Covid antigen test. Det er sidste snubletrin før vi gør et nyt forsøg på afrejse søndag aften den 11. april 2021…

You may also like...

6 Responses

  1. Mormor og morfar siger:

    God tur hjem. Er sikker på det lykkes denne gang.
    Vi glæder os til at se jer snart..

  2. Timi/Timeo siger:

    jeg håber også at i kan komme med ombord på flyet 😀 !

  3. Timi/Timeo siger:

    er i kommet godt hjem til Danmark? jeg håber i har for Lauges klasse taler også nogle gange om hvornår Lauge kommer tilbage. 🙂

    • Majken siger:

      Hej Timi
      Ja, vi er kommet til Danmark. Vi er i karantæne i København. Lauge kommer i skole på mandag. Han glæder sig til at se jer alle igen.

Leave a Reply

da_DKDanish
%d bloggers like this: