Hajer, heste og høje bølger

Action må være dagens overskrift!!

Som beskrevet tidligere kommer fiskerne tilbage fra havet tidligt om morgenen. De friske fisk fileteres på havnen, hvor opkøberne fra de forskellige spisesteder står klar til at få friske fileter med tilbage til dagens restaurantgæster.

Alle rester fra fiskefileteringen deles med bugtens hajer.

Når man kigger ud på den fredelige bugt kan man slet ikke forestille sig hvad der gemmer sig under overfladen. Hver morgen mellem kl ca. 5-8 kan man dog få et godt indtryk heraf.

Bagefter tænker man sig om en ekstra gang før man hopper i badetøjet…

• 

• 

Vejret viste bedre takter, så rideturen på plateauet (Toovi) så ud til at ville lykkes. Vi havde aftalt at mødes med Sabine kl 8.30. Sabine og hendes bror er de eneste på øen, som har tilladelse til at bruge området på plateauet. Dette er ellers et fredet område. Hun skulle køre med os i vores bil, da hendes egen var gået i stykker.

Turen i bil tager ca 30 minutter, og bringer os fra bugten op i 1000 meters højde. Her er temperaturen behagelige 20 grader celcius.

Sabine måtte lige forbi derhjemme og hente bukser til os alle, da shorts og ridning ikke er en god kombination. Vores bukser har vi pænt sendt til opbevaring indtil hjemrejse til DK om nogle måneder.

• 

• 

Det var en utrolig dejlig oplevelse. Naturen er gudesmuk. Hestene yderst rolige. Man rider både over halvt øde sletter – hvor en skovbrand tidligere hærgede, gennem fyrreskov og mere tropisk vegetation. Sabine fortæller om stedets historie og sin egen familie, som nok er blandet af flere nationaliteter, men er ægte Marquesianere. Hun fortalte f.eks. at alle de dyr vi ser på øen, som vi troede var vilde, har en ejer, og hendes familie ejer de fleste af dyrene. En halv vild hest kan erhverves for 6000 DKR.

Tilbage i Taiohae spiste vi frokost på markedet. Cheeseburger til børnene, men vi voksne selvfølgelig fisk. Især efter morgenens oplevelse.

Clara gik tilbage til pensionen for at lave lektier, og vi andre havde lavet en aftale med Mai og Maria – igen ved hjælp af turistkontoret, om at sejle os til Hakaui dalen.

Vi glædede os til en tur på havet. Flere på pensionen havde taget samme tur, og fortalt godt om den.

Turen ud gennem bugten var fin og rolig, meeeen så ramte “Stille”havet!! Når båden befandt sig i bølgedalen var bølgeryggen over hovedhøjde. Vi blev plask våde og måtte holde godt fast. Vi må indrømme at den voksne bagbesætning, altså Jannick og jeg blev tiltagende bekymrede for at kæntre. Redningsveste havde vi ikke fået udleveret. Jannick sagde bl.a. til mig: Du er da sådan rimelig god til at bjerge en person ikke?

Endelig land og den mest idylliske bugt i sigte…

Normalt hiker man 4 km hver vej til Vaipo vandfaldet. Vi havde desværre ikke tid til at gå hele turen til vandfaldet. Men gik ca 30 min ind og tilbage gennem en lille by med frugttræer. Var vi fortsat ville vi have oplevet at vandre mellem de høje klipper frem til vandfaldet – som dog er udtørret aktuelt.

Det var en utrolig dejlig gåtur.

Inden vi begyndte tilbageturen i båd spurgte Jannick Kaptajn Mai om han havde redningsveste. Heldigvis kunne han finde tre helt nye veste, som vi påførte os med glæde. Turen føltes pludselig meget mere tryg, trods de faktisk tiltagende høje bølger. I hvert fald indtil jeg påmindede Jannick om hvad der gemmer sig under havets overflade…

Tilbage på pensionen var vi helt flade for energi, men fandt alligevel styrke til en farvel Nuku Hiva middag på det lokale pizzaria, som vi har frekventeret mange gange.

FAKTA

Vi lavede en aftale med Sabine via turistkontoret. Prisen er 9000 XPF pr voksen og halv pris pr barn. Turen tager ca tre timer: 1 times kørsel, 1 time til hest og en time til det løse.

Aftalen med Kaptajn Mai kostede 16000 XPF for os tre. Vi huskede drikkepengene for at få os sikkert tilbage! Turen er et must på Nuku Hiva, men vi anbefaler der afsættes tid til det fulde hike, og sejl afsted om morgenen, hvor bølgerne er mindre. Spørg efter redningsveste.